Opslagstavlen

  • ikon
    Opfølgning på forældremøder og forventningstavler

    Kære forældre

    Et stort tak til alle jer forældre som deltog i forældremødet - det betyder meget at I støtter skolen ved jeres deltagelse.



    Ved forældremøderne i fase 1, 3, 4 og 5 gennemgik ledelsen de forventningstavler vi vil benytte i elevsamtalerne og skolehjemsamtalerne i dette skoleår. Fase 2 fik ikke gennemgået tavlerne, da Marianne var ramt af sygdom. I kan se dem her i den vedhæftede fil.
    Målet med arbejdet med forventningstavlerne er at gøre eleverne klar til en uddannelse når de forlader vores 9. årgang - men arbejdet starter allerede i 0. årgang.
    Du kan som forældre tydeligt se, hvad skolens forventninger er til dit barn derhjemme. Jeg vil bede dig læse tavlerne igennem for at du kan danne dig et indtryk. (vedhæftet som fil) Tavlerne er inddelt i forventninger fra (0. - 3. årg) -> (4. - 6. årg) sluttende med (7. - 9. årg). Du vil måske opleve, at dit barn allerede er på et højere niveau end det faktuelle klassetrin, hvilket bare er dejligt. Oplever du derimod, at dit barn ikke kan indfri de forventninger der er til klassetrinnet efter 3. årg ift. hjemmet (f.eks. jeg kan klare mange ting derhjemme og har også mine egne opgaver) - ja så er det med at tage træningshandskerne på derhjemme.

    Vi ser frem til et godt samarbejde omkring brugen af forventningstavlerne.

    Mvh

    Lance Luscombe
    Skoleleder



     
    Lance Luscombe den 07-09-2018